Hvad er kultur?
Organisationskultur er summen af medarbejdernes vaner, adfærd, værdier og overbevisninger.
Vaner og Adfærd
Det enkelte menneskes vaner er personlige. Det kan være måden du taler på, om du kommer for sent, om du roser andre – eller brokker dig. Alt sammen vaner… på godt og ondt.
Når vaner og adfærd får tag i en organisation, kalder vi det kultur. F.eks. kan man have en kultur for at møde til tiden, hjælpe kollegaer og tale respektfuldt. Men kultur kan også være mere hård og konkret, som f.eks. en kultur for at være salgsorienteret eller en kultur for at arbejde sent hver dag.
Og så kan kulturen tage et dyk, hvis adfærd som at komme for sent eller være umotiveret, vinder frem. Store organisationer har ofte både en overordnet kultur og subkulturer i forskellige dele af virksomheden.
Interessant nok er de fleste mennesker gode til at tilpasse sig. Det betyder, at de fleste indpasser sig og bliver en del af den eksisterende kultur. De kopierer vaner og adfærd fra sine kollegaer og fra lederne. Vi er mennesker og født til at indgå i grupper og sociale sammenhænge.
Det er svært at ændre vaner og adfærd og dermed kultur, men selvfølgeligt kan det lade sig gøre.
Værdier og overbevisninger
Værdier og overbevisninger er ofte stærkt forankrede i vores personlighed og afspejler vores opvækst, baggrund, erfaringer og valg. Der bør være en stor respekt for og plads omkring det enkelte individs værdier og overbevisninger. Det er altså ikke noget, man bare laver om på, fordi der er kommet en ny 2020 plan.
Det man kan gøre, er at arbejde med adfærd og diversitet. Diversitet handler ikke alene om om kvinder og køn. Det handler om at sammensætte en medarbejderstab og en ledelse, der har de bedste forudsætninger for at skabe en kultur, der leverer virksomhedens ambitioner og mål.
Flere undersøgelse peger på, at diversitet øger profitabilitet. F.eks. konkluderede McKinsey tilbage i 2015:
In the United Kingdom, greater gender diversity on the senior-executive team corresponded to the highest performance uplift in our data set: for every 10 percent increase in gender diversity, EBIT rose by 3.5 percent. McKinsey, Diversity Matters
Det handler også om at sætte et team, der ikke gambler med organisationens ve og vel. Der er mange store skandaler, hvor vi i bagklogskabens lys ikke forstår, at der ikke var nogen, der råbte stop i tide, trak i nødbremsen eller blot ringende til myndigheder eller bagmandspoliti. Ingen nævnt, ingen glemt. Faktum er, at der desværre er talrige eksemplet på, at organisationskulturen har været på afveje i både virksomheder og offentlige instanser.
Kultur kan ændres
Hvordan ændrer man så kultur, hvis man nu gerne vil det? På samme måde som man ændrer vaner og adfærd. På samme måde som en fodboldtræner opbygger sit fodboldhold. Ved målrettet arbejde og træning træning træning.
Det er svært og kræver et langt sejt træk. Der er størst chance for succes, hvis man arbejder målrettet på det i fællesskab, fordi kultur netop har grobund i fællesskabet. Det kræver man arbejder med kultur via vaner og adfærd hos medarbejderene og via fælles fokus. Og at det er tydeligt for alle, hvilken vej man gerne vil have kulturen til at bevæge sig.
Gyldendal Den Store Danskes definition på Kultur
“Kultur. Begrebet kultur er i dag det mest uhåndgribelige af alle. I daglig tale tillægges det en lang række betydninger, der tilsyneladende er indbyrdes modstridende. Det kan referere til et menneske af dannelse, et menneske, der har kultur, altså er kultiveret; men det kan også i neutral forstand beskrive reglerne for en nærmere angivet gruppes adfærd. Børn har fx legekultur. Man kan tale om fodboldkultur, trafikkultur eller endog om voldskultur.”