Blog

Du kender det godt: De sidste par dage har du været lidt tung i hovedet, og næsen er begyndt at løbe lidt. Og et par enkelte host er det da også blevet til. Men hvis du ignorerer det, så går det nok over. Du har i hvert fald ikke tid til at blive syg lige nu, for der er deadline for (indsæt selv) lige om lidt. Og så er kalenderen fuld af vigtige møder….

Så hvad gør du? Du slæber dig ud af sengen, tager måske et par hovedpinepiller og klæder dig varmt på, inden du begiver dig på job med tasken fuld af lommeletter og halspastiller.

Hånden på hjertet – kan du sige dig fri fra at have gjort det? Jeg kan ikke.

Men har du overvejet, hvilket signal du som leder sender med den adfærd?  Hvilken kultur fremelsker det?

• I vores virksomhed går vi på arbejde, selvom vi er syge.
• Her er vi ligeglade med, om vi smitter andre (og dermed bidrager til øget sygefravær både i virksomheden og hos kollegaernes familier).
• Vi er også så afhængige af enkeltpersoner, at det er et problem, hvis de lægger sig syge bare i få dage. (Tænk hvis det var noget, der krævede længere fravær….)

Mange medarbejdere vil underforstået opleve, at når lederen kommer syg på arbejde, så forventes han/hun selv også at gøre det – og så kører spiralen. Er det den kultur, I skal have i din virksomhed?

Hvad du måske kunne gøre i stedet for:

• Måske er der møder, som kan udsættes (eller måske bare helt aflyses…)
• Er alle dine opgaver reelt så tidskritiske, at det er et problem, hvis du ikke dukker op? Måske kan de udsættes eller begrænses midlertidigt.
• Overveje, om du kan delegere opgaver eller møder til andre. Måske kunne det ligefrem være et godt bidrag til deres personlige udvikling.
• Klare det uundgåelig på en telefon eller skype hjemmefra – hvis du altså er rask nok…

Prøv det – det virker! Jorden går ikke under, du bliver hurtigere rask igen, og nogle omkring dig har måske fået udvidet sine kompetencer.

Men det er måske kun mig, der tænker sådan – hvad tænker du?

P.S. En kollega fortalte mig engang, at han havde to indbakker: På den ene stod der ”Haster” – på den anden stod der ”Haster ikke mere”…..